W.A. Mozart: Idomeneo, re di Creta KV 366. Adam Fischer

Transkript

1

2 W.A. Mozart: Idomeneo, re di Creta KV 366 Christian Elsner Kristina Hammarström Henriette Bonde-Hansen Opera seria in tre atti Libretto: Giambattista Varesco Idomeneo, re di Creta: Christian Elsner König von Kreta king of Crete roi de Crète Idamante, suo figlio: Kristina Hammarström sein Sohn his son son fils Ilia, principessa troiana; figlia di Priamo: Henriette Bonde-Hansen trojanisch Prinzessin, Tochter des Priamos princess of Troy, daughter of Priam princesse troyenne, fille de Priam Elettra, principessa; figlia d Agamennone: Raffaella Milanesi Prinzessin, Tochter des Agamemnon Electra, princess; daughter of Agamemnon Electra, princesse, fille d Agamennon Arbace, confidente del re: Christoph Strehl Vertrauter des Königs the king s confidant le confident du roi Gran Sacerdote di Nettuno: Göran Eliasson Oberpriester Neptuns High Priest to Neptune Grand-prêtre de Neptune La Voce: Stephen Milling Die Stimme The voice La Voix Voci soliste/ Chorsolisten/Choral soloists/solistes du chœur: Ditte Højgaard Andersen, Maria Kontra, Mathias Hedegaard, Jakob Bloch Jepsen Raffaella Milanesi Christoph Strehl Göran Eliasson Stephen Milling Danish National Choir / DR Maestro del coro/ Choreinstudierung/Chorus master/chef des chœurs: Andrew Wise The Danish Radio Sinfonietta Harpsichord: Richard Lewis Adam Fischer 3

3 CD 1 Atto Primo 1 Ouverture 04:27 2 Recitativo: Quando avran fine omai Ilia 04:00 p No. 1 Aria: Padre, germani, addio! & Recitativo: Ecco Idamante, ahimè Ilia 04:03 p Recitativo: Radunate i Troiani Idamante 03:20 p No. 2 Aria: Non ho colpa Idamante 06:31 p Recitativo: Ecco il misero Ilia, Idamante 01:00 p No. 3 Coro: Godiam la pace Coro + soli 02:22 p Recitativo: Prence, signor Elettra, Idamante, Arbace, Ilia 02:09 p Recitativo: Estinto è Idomeneo Elettra 01:42 p No. 4 Aria: Tutte nel cor vi sento Elettra 03:04 p No. 5 Coro: Pietà! Numi, pietà & Pantomima Coro 01:15 p Recitativo: Eccoci salvi alfin Idomeneo 02:22 p No. 6 Aria: Vedrommi intorno l ombra dolente Idomeneo 03:33 p Recitativo: Cieli! che veggo? Idomeneo, Idamante 05:12 p No. 7 Aria: Il padre adorato Idamante 02:51 p. 222 Intermezzo 16 No. 8 Marcia 02:03 17 No. 8a Ballo delle donne Cretesi 02:33 18 No. 9 Coro: Nettuno s onori, quel nome risuoni Coro + soli 05:10 p. 224 Total: 57:50 CD 2 Atto Secondo 1 Recitativo: Tutto m è noto Arbace, Idomeneo 01:49 p No. 10a Aria: Se il tuo duol Arbace 04:53 p Recitativo: Se mai pomposo apparse Ilia, Idomeneo 01:08 p No. 11 Aria: Se il padre perdei Ilia 05:28 p Recitativo: Qual mi conturba i sensi Idomeneo 01:43 p No. 12a Aria: Fuor del mar Idomeneo 06:27 p Recitativo: Frettolosa e giuliva Elettra vien Idomeneo, Elettra 01:31 p No. 13 Aria: Idol mio, se ritroso Elettra 04:20 p No. 14 Marcia e Recitativo: Odo da lunge armonioso suono Elettra 01:42 p Recitativo: Sidonie sponde! Elettra 00:42 p No. 15 Coro: Placido è il mar, andiamio Elettra, Coro 03:25 p Recitativo: Vattene prence Idomeneo, Idamante 00:27 p No. 16 Terzetto: Pria di partir, oh Dio! Elettra, Idamante, Idomeneo 03:56 p No. 17 Coro: Qual nuovo terrore! Coro 01:49 p Recitativo: Eccoti in me, barbaro Nume! Idomeneo 01:39 p No. 18 Coro: Corriamo, fuggiamo Coro 01:32 p. 260 Total: 42:41 4 5

4 CD 3 Atto Terzo 1 Recitativo: Solitudini amiche Ilia 01:07 p No. 19 Aria: Zeffiretti lusinghieri & Recitativo: Ei stesso vien... oh Dei! Ilia 05:54 p Recitativo: Principessa, a tuoi sguardi Idamante, Ilia 03:52 p No. 20a Duetto: S io non moro a questi accenti Ilia, Idamante 02:53 p Recitativo: Cieli! Che vedo? Idomeneo, Ilia, Idamante, Elettra 02:30 p No. 21 Quartetto: Andrò ramingo e solo Ilia, Elettra, Idamante, Idomeneo 05:43 p Recitativo: Sire, alla reggia tua immensa turba Arbace, Ilia, Idomeneo, Elettra 00:37 p Recitativo: Sventurata Sidon! Arbace 03:05 p No. 22 Aria: Se colà ne fati è scritto Arbace 08:02 p No. 23 Recitativo: Volgi intorno lo sguardo Gran Sacerdote, Idomeneo 03:56 p No. 24 Coro: Oh voto tremendo! Elettra 04:20 p No. 25 Marcia 01:10 13 No. 26 Cavatina con coro: Accogli, oh re del mar Idomeneo, Sacerdoti & Coro: Stupenda vittoria! Coro & Recitativo: Qual risuona qui intorno Idomeneo, Arbace 02:36 p No. 27 Recitativo: Padre, mio caro padre Idamante, Idomeneo 04:48 p No. 27a Aria: No, la morte Idamante 04:32 p Recitativo: Ma che più tardi? Idamante, Idomeneo, Ilia, Gran Sacerdote, Elettra 02:08 p No 28d La Voce: Ha vinto Amore La Voce 01:32 p No. 29 Recitativo: Oh, ciel pietoso! Idomeneo, Idamante, Ilia,... oh smania! oh furie! Arbace, Elettra 02:51 p No. 29a Aria: D Oreste, d Aiace Elettra 03:08 p No. 30 Recitativo: Popoli, a voi l ultima legge Idomeneo 04:39 p No. 31 Coro: Scenda Amor, scenda Imeneo Coro 03:30 p. 324 Total: 73:05 CD 4 No. 32 Ballet: 1 Chaconne 03:28 2 Larghetto 03:04 3 La Chaconne, qui reprend 02:33 4 Pas seul 09:09 Total: 13:37 6 7

5 Inhalt / Indhold / Contents Personen / Characters / Rolleliste p. 3 CD (cue points) p. 4 Så store ting skjult i så lille et hoved af Claus Johansen p. 9 Mozart-familiens breve til og fra München p. 14 So Großes in so einem kleinen Kopf von Claus Johansen p. 56 Briefe der Mozart-Familie p. 62 Such great things hidden in so small a head by Claus Johansen p. 107 The Letters of Mozart and his family p. 113 Die Mittwirkenden / The Cast / De medvirkende p. 157 Die Handlung p. 172 The Story p. 174 Handlingen p. 176 Libretto Atto Primo p. 178 Atto Secondo p. 230 Atto Terzo p. 262 SACD information p. 326 Så store ting skjult i så lille et hoved Af Claus Johansen Operaen Idomeneo blev komponeret i en arbejdssituation, vi i dag nok ville betegne som en workshop. Ideer blev prøvet og forkastet. Sangere kasserede komponistens forslag. Komponisten sagde nej til ændringsforslagene og kom med nye kreative løsninger. Operaen ændrede sig fra prøve til prøve. Ønsker om rettelser i teksten blev ofte via far Leopold i Salzburg sendt fra Mozart til forfatteren Varesco og tilbage igen. Ensembler og arier blev strøget og nye sat ind. Det hele er dokumenteret i mange bevarede breve mellem Wolfgang i München og Leopold Mozart i Salzburg. Man møder her en selvsikker 24-årig mand, som ikke beder sin far om hjælp, han forklarer kort og godt, hvordan det skal være. Hjemme i Salzburg har han studeret både franske operaer, Shakespeare, klassiske historiske dramaer og moderne tyske synge stykker. Han følger med interesse alle forsøg på at udvikle den moderne opera. Han ved, hvad en opera seria er, og har selv fået opført flere. Uden nogen videre undervisning, kun med lidt hjælp fra sin far, lytter han sig på tre Italiensrejser til kunsten at komponere i den italienske stil, som hurtigt for ham er blevet rutine. Men historien om Idomeneo begynder i Mannheim. Mannheim En lille residensby, nok ikke noget paradis, men Mozart holdt af den, og den var et ideelt sted for en ambitiøs kunstner, for friheden var stor, hvis man havde talent. Han var der adskillige gange, forelskede sig, gik ture i omegnen og optrådte som solist på slottet. Nede i byen spillede han kammermusik med musikerne fra fyrstens stjerneorkester, en hær af generaler kaldte englænderen Burney dem. Der var 80 mand i alt, hver eneste af dem var blandt Europas bedste og Mozart komponerede adskillige værker til dem. Blæserne var i verdensklasse, mange af strygerne var selv kendte komponister. Gennem flere generationer havde de skabt og forfinet orkestrets stil og folk rejste til byen for at høre deres koncerter, som ofte foregik i slottets festsal, hvor fyrsten Carl Theodor og hans gæster spillede kort, mens de lyttede på solokoncerter og symfonier. Gennem mere end 30 år spillede de til operaer og skuespil vinteren igennem, ofte hver eneste dag, om sommeren spillede de kammermusik, serenader og jagtmusik. Mozart elskede orkestret, og han holdt meget af byen, som på enhver måde var noget andet end Salzburg. Her ville han gerne leve, her var penge og forståelse også for hans alvorlige musik, og han drømte om en fast stilling som operakomponist. Fast 8 9

6 stilling blev det ikke til, kun en bestilling på Idomeneo, og den fik ikke premiere her, men i München. Alt ændrede sig nemlig nytårsnat 1777, da fyrsten fik underretning om, at han nu var blevet Landesherr i syv forskellige lande og enehersker i den tredjestørste tyske stat efter Østrig og Preussen. Carl Theodor tager til München Nu er dine gode dage forbi sagde Carl Theodor til sig selv uden større begejstring, hvorefter han flyttede til München med det meste af sit hof og store dele af eliteorkestret, og han fik ret. München er en storby, som er svær at dominere. Her var folk konservative, selvtilstrækkelige og ikke interesseret i moderne musik. Fyrsten selv blev offentligt kritiseret. Det var ikke så godt med alle de elskerinder, man brød sig ikke om hans styreform, og hans jesuitterpræster var upopulære. Værst af alt: den nye fyrste var uinteresseret i militærvæsen. Oppe i Prøjsen blev han offentligt kaldt: en dovendidrik, som har arvet flere lande, end han har erobret. Carl Theodor var ikke doven, men han var en mand med mere end ét ansigt. De mange portrætter viser ham på skift som romersk imperator, feltherre i rustning og afslappet oplysningsmand med bøger på hylderne, løstsiddende tøj, benene over kors, trofast hund under bordet og en moderigtig tværfløjte i hånden. Han var frisindet og autoritær, aristokrat og oplysningsmand, moderne fritænker og alligevel præget af forestillingerne om enevældens næsten guddommelige karakter, han var vokset op med jesuitternes dogmer og var samtidig gode venner med den ukristelige filosof Voltaire, som han gav både penge og en fyrstelig modtagelse ved sit hof. Han fortsatte med at støtte videnskab og kunst og det var ham, som betalte Mozart for at skrive Idomeneo. Den nye opera var bestilt til karnevalet i Librettoen blev skrevet af Giambattista Varesco, der som Mozart arbejdede ved hoffet i Salzburg. Samarbejdet begyndte i Salzburg i oktober. I begyndelsen af november blev de to skilt fra hinanden da Mozart slog sig ned i München for at udarbejde arierne i samarbejde med sangere og musikere. Processen gik langsomt efter Mozarts standard og store dele af den er beskrevet i de mange breve, som Wolfgang og hans far Leopold skrev til hinanden gennem to måneder. De indeholder sladder, private bemærkninger og et hav af informationer om både libretto og musik, der blev ændret og slebet til gennem flere måneder. Her kan vi læse om intriger på teatret, om de mange ændringer Mozart foretager undervejs af dramatiske, musikalske og praktiske grunde, da han opdager, hvad hans sangere kan og måske især ikke kan og efterhånden som han opdager forestillingens dramatiske muligheder. Komponist med næsten frie hænder Fyrsten Carl Theodor fulgte processen med interesse og noget tyder på, at han var mere end almindelig interesseret, da titelfiguren kunne opfattes som et portræt af ham. Han valgte emnet, han bestemte tilsyneladende også, hvordan det skulle bearbejdes. Til gengæld gav han Mozart frie hænder og resultatet blev et mesterværk i en stil, som blander fransk, italiensk og tysk smag og alligevel fremstår som noget helt nyt. Det er det sidste værk skrevet direkte til de virtuose sangere og musikere fra Mannheim, og Carl Theodor, der måske savnede sin lille by og de gode dage, var åbenlyst tilfreds, han overværede prøver og premiere i München, smilede fornuftens smil, som man ofte ser på læberne af en sand oplysningsmand, og betegnede ifølge komponisten musikken som både charmant og magnifique. Men så heller ikke mere. Mozart fik aldrig den faste stilling, han drømte om. Men Idomeneo kan opfattes som hans jobansøgning. Han tog sit arbejde yderst alvorligt og gjorde alt for at leve op til de forventninger, man havde til ham. Det malende orkester Kompositionsprocessen viser Mozart som den nye tids mand. Han husker på Glucks nyeste hyperdramatiske værker, hvor musikken først og fremmest skal understrege dramaet, og hvor ordet ikke kun er tjener for musikken. I Johann Christian Bachs værker lærer han bl.a., hvordan man kan anvende orkestrets virtuose blæsere som solister også i en opera. Han tager, hvad han kan bruge af alt det nye, og gør det til sit eget i en sådan grad, at vi glemmer, hvor det kommer fra. Han er ung og nok på visse områder hjælpeløs, men når han laver musik, bliver han voksen, sikker og kompromisløs. For han kan håndværket og forstår uden videre det meste indefra med den mest forbløffende intuition, nogen komponist har haft. Orkestret var til dels det, han kendte fra Mannheim med disciplinerede strygere og blæsersolister i verdensklasse, flere af dem var Mozarts private venner, og han vidste, hvad de kunne. Derfor de mange virtuose blæsersoli i operaen og derfor det helt nye instrument, klarinetten, som var en specialitet i München længe før det nåede til Wien. Derfor tør han eksperimentere med dæmpede trompeter og pauker, basunkor til åndemusikken og den utrolige lyd af ikke to, men fire horn, som giver partituret en varme og fylde, som er usædvanlig selv hos Mozart. En opera i flere versioner Idomeneo, konge af Kreta havde premiere den 29. januar Operaen blev godt modtaget ikke mindst på grund af Lorenz Quaglios formidable dekorationer. Mozart var med god grund stolt af sin opera, som var komponeret direkte til de sangere, han havde fået tildelt. For ham var det vigtigt, at man kunne høre forskel på Idomeneo og hans søn Idamante og det passede ham fint, at kongen var tenor og at sønnen blev sunget af en mandlig sopran en kastrat. Men den lidt kuriøse besætning var sammen med de store korpartier, balletmusik og de meget vanskelige 10 11

7 orkesterstemmer skyld i, at Idomeneo forsvandt efter få og vellykkede opførelser i München. Mozart tog senere partituret med sig til Wien, hvor han resten af livet betragtede Idomeneo som et af sine hovedværker. Han bearbejdede kastratpartiet, så det også kunne synges af en tenor og havde planer om at skrive Idomeneos tenorparti om for bas. Der blev tilføjet nyt og udeladt gammelt, således at vi i dag står med adskillige Idomeneoer. Det samlede partitur indeholder musik nok til mange timer heriblandt den fremragende balletmusik, som man ofte udelader, men som kan høres på denne indspilning. Dansene er i den franske tradition, men koreografien må vi fantasere os til, den blev skabt af Claudius le Grand, der også tog del i iscenesættelsen. Det er ikke helt klart, hvor de enkelte danse har været placeret. Men den store chaconne er af et format der tyder på, at den skulle afslutte forestillingen. Det er et dramatisk opvisningsnummer for orkester, og i øvrigt Mozarts længste enkeltstående orkestersats. Den levende opera Enhver moderne Idomeneo-opførelse må bestå af en række valg og en række problemer. Operaen er svær for de medvirkende og ikke let for publikum. Derfor står den stadig i skyggen af Mozarts senere mesterværker fra Wien. Det er ikke uden grund, for her stilles krav på begge sider af scenekanten. Vi kan ikke ændre det faktum, at opera seria betyder musik for alvor, skrevet til et veluddannet publikum, der dels kunne italiensk, dels kendte den klassiske mytologi og dertil var vokset op til et liv med ritualer og symboler. Vi mangler måske deres viden, dannelse og æresbegreber, men spørgsmålet er, om de er helt nødvendige for en oplevelse af Idomeneo. For det går faktisk alt sammen, når musikken spiller. Når den gamle forestilling trods en afstand på snart 225 år er i live og stadig virker, er det takket være en ung komponist, der puster liv i en svær tekst med den mest menneskelige teatermusik, der nogen sinde er komponeret til et græsk drama. Hans Idomeneo er ikke et revolutionerende brud med en tradition, men et mageløst eksempel på, at stive regler og vaner i samarbejde med moderne musik kan udnyttes både dramatisk og psykologisk og dermed presses til at give mening. Derfor er Idomeneo i live og sandsynligvis en af 1700-tallets mest levende opere serie. Den er fuld af en 24-årig mands drømme om alt det nye, og alligevel ændrer den unge mand ikke ved det givne facit: I en hofopera skal fyrstens ædelmodighed stråle med en kraft, så den i sig selv løser næsten ethvert problem. 27. december 1780 Den sidste prøve var pragtfuld. Kurfyrsten var der også. Denne gang prøvede vi med hele orkestret. ( ) og han udtrykte sin ros på den venligste måde, da han sagde: Hvem skulle tro, at så store ting kunne være skjult i så lille et hoved. Claus Johansen er journalist ved DR, P2 Liste over de vigtigste personer, nævnt i Leopold og Wolfgang Mozarts breve, i forbindelse med Idomeneo: Abbed Giambattista Varesco Udarbejdelse af tekst til operaen, på basis af Antoine Danchets Tragédie Lyrique Idoménée Johann Andreas Schachtner Oversættelse til tysk (til den trykte tekst) Lorenz Quaglia Scenografi Claudius le Grand Koreografi Sangere: Anton Raaff Vincenzo dal Prato Dorothea Wendling Elizabeth Wendling Domenico de Panzacchi J.A. grev von Seeau Chef for München Hofteater Christian Cannabich Koncertmester og orkesterchef Idomeneo Idamante Ilia Elettra Arbace Johann Baptist Wendling 1. fløjtenist (gift m. Dorothea W.) Friedrich Ramm 1. oboist 12 13

8 MOZART-FAMILIENS BREVE TIL OG FRA MÜNCHEN NOVEMBER 1780 JANUAR 1781 Frit oversat af Claus Johansen MOZART TIL SIN FAR, SALZBURG Mon trés cher Pére München, 8. november 1780 Jeg ankom her lykkeligt og behageligt lykkeligt, fordi der ikke var uheld på rejsen; og behageligt fordi vi dårligt kunne vente på det øjeblik hvor vi ville nå vores mål, det skyldtes kørslen som, skønt kort, var meget ukomfortabel. Jeg kan forsikre Dem om, at det ikke lykkedes nogen af os at sove på noget tidspunkt af natten. Den vogn rystede sjælene ud af vores kroppe og sæderne var hårde som sten! Da vi forlod Wasserburg troede jeg virkelig ikke at jeg ville komme til München med min bagdel i behold. Den blev helt øm og var uden tvivl temmelig rød. Mellem hele to stop sad jeg med mine hænder stukket ned i sædets polster og min bagdel i fri luft. Men nok om det; det er overstået nu, men det vil være mig en påmindelse om, at det er bedre at gå til fods end at køre med postvogn. Hvad München angår: Vi ankom her klokken et om eftermiddagen og samme aften besøgte jeg grev Seeau, hvor jeg efterlod en besked, da han ikke var hjemme. Næste morgen gik jeg derhen med Becke, som sender sine hilsner til jer alle. Seeau er som formet i voks af folkene fra Mannheim. Hvad angår librettoen siger greven, at abbed Varesco ikke behøver at kopiere den en gang til før han sender den for den skal trykkes her men jeg synes at han burde gøre sig færdig, og ikke glemme regianvisninger og sende det hele til os med handlingsgangen så hurtigt som muligt. Sangernes navne betyder ikke så meget, de kan helt bekvemt tilføjes her. Mindre ændringer skal nok laves her og der, og recitativerne må forkortes. Men det hele bliver trykt. Jeg har en bøn til abbeden. Ilias arie i 2. akt 2. scene bør ændres en smule for at passe til mine krav Se il padre perdei, in te lo ritrovo ; det vers kan ikke blive bedre. Men så kommer noget som hele tiden har forekommet mig unaturligt jeg mener i en arie og det er noget som personen siger til sig selv. I en dialog er den slags naturligt, for der kan man hurtigt sige et par ord for sig selv, men i en arie hvor ordene skal gentages, har det en dårlig effekt, og selv om dette ikke var tilfældet, ville jeg alligevel foretrække en arie uden afbrydelser. Begyndelsen kan godt blive stående, hvis den passer ham, for digtet er charmerende og da det er helt naturligt og flydende og jeg derfor ikke har problemer med de vanskeligheder, som udspringer af ordene, kan jeg ganske let fortsætte med at komponere; for på dette sted er vi blevet enige om at introducere en aria andantino med obligatstemmer for fire blæseinstrumenter, en fløjte, en obo, horn og fagot. Jeg beder Dem derfor om at lade mig få teksten så hurtigt som muligt. Nu til en sørgelig historie. Jeg har i sandhed ikke haft den ære, at lære helten dal Prato at kende; men udfra den beskrivelse, jeg har fået af ham må jeg sige, at Ceccarelli nok er den bedste af de to; for ofte svigter hans vejrtrækning ham midt i en arie; og, bemærk det, han har aldrig før stået på en scene og Raaff er som en statue. Prøv at forestil Dem scenen i 1. akt. Så til en mere positiv historie. Madame Dorothea Wendling er arcicontentissima med sin scene og insisterede på at høre den tre gange i træk. Stormesteren af Den Teutoniske Orden ankom i går. De gav Essex på Hofteatret efterfulgt af en storslået ballet. Hele teatret var illumineret. De begyndte med en ouverture af Cannabich, det var en af hans seneste, jeg kendte den ikke. Jeg er sikker på, at hvis De havde hørt den, ville De have været lige så fornøjet og begejstret som jeg; og hvis De ikke havde hørt den i forvejen, ville De ikke have troet, at det var Cannabich. Kom snart for at høre og beundre det orkester. Jeg har ikke mere at skrive om. Der skal være en stor koncert i aften, hvor Mara skal synge tre arier. Sner det lige så meget i Salzburg som her? Send mine hilsner til Herr Schikaneder og bed ham undskylde, at jeg ikke sender ham arien, men jeg har ikke været i stand til at gøre den helt færdig. Jeg kysser Deres hænder tusinde gange og omfavner min søster af hele mit hjerte og forbliver Mon trés chér pére, Deres mest lydige søn Wolf: Amdé Mozart Cannabich og Wendl sender 1000 hilsner og ser frem til at lære Dem og min søster at kende. Adieu LEOPOLD MOZART TIL SIN SØN, MÜNCHEN (UDDRAG) Mon très cher Fils Salzburg, 11. november 1780 Jeg skriver i stor hast klokken halv ni om aftenen, da jeg ikke har haft tid i løbet af dagen. Varesco bragte mig librettoen meget sent og grev Sepperl Überacker var hos os fra klokken fem til nu. (...) Jeg sender librettoen og udkastet tilbage, så Hans Excellence grev Seeau kan se, at alt er blevet udført efter ønske. I løbet af en uges tid følger en fuldstændig kopi af teksten med postvogn, i den kan man se præcis, hvorledes Abbed Varesco vil have den trykt. Den vil også indeholde de nødvendige regibemærkninger. Her er arien, som jeg synes er ganske passende. Hvis ikke, lad mig det vide med det samme. (...) Hvad du har at sige om sangerne er virkeligt nedslående. Men så må din komposition jo kompensere for deres svagheder. Jeg ville ønske jeg kunne have 14 15

9 hørt madame Mara. Fortæl mig, hvorledes hun synger. Du kan forestille dig, at jeg glæder mig som et lille barn til at høre det excellente orkester. Jeg ville bare ønske, jeg snart kunne komme af sted. Men jeg skal i hvert fald ikke rejse med postvogn, for jeg er alt for bekymret for mine to blommesten. Nå jeg må slutte for denne gang, først skal jeg sige Rosenkrans og så sove. Din søsters øjne er søvnige. Hun kysser dig. Pimperl snorker. Jeg vedbliver at være din trofaste fader Leopold Mozart (...) MOZART TIL SIN FAR, SALZBURG (UDDRAG) Mon trés cher pére München, 13. november 1780 Jeg skriver i største hast, for jeg er endnu ikke påklædt og må af sted til grev Seeau. Cannabich, Quaglio og balletmesteren Le Grand spiser frokost der for at lave de nødvendige aftaler om operaen. Cannabich og jeg spiste der i går med grevinde Baumgarten, født Lerchenfeldt. Min ven bliver dyrket af hendes familie og det bliver jeg også nu. Det er det bedste og også det mest nyttige hus for mig her, for takket være deres venlighed er alt gået godt for mig og sådan vil det med Guds vilje blive ved med at gå. (...) Nå, jeg må have tøj på. Men jeg må ikke udelade det vigtigste, det som egentlig er årsagen til mit brev, som er at ønske Dem, min kæreste og venligste Fader, alt muligt godt på Deres navnedag. Jeg overgiver mig til Deres faderlige kærlighed og forsikrer Dem om min evige lydighed. Grevinde La Rosée sender sine hilsner til Dem og til min søster, det samme gør familien Cannabich, de to Wendlingfamilier, Ramm, Eck far og søn, Becke og Dal Prato som er sammen med mig. I går præsenterede grev Seeau mig for kurfyrsten, som var meget nådig. Hvis De talte med grev Seeau nu, ville De dårligt kunne kende ham, så fuldstændigt har Mannheimerne forandret ham. Apropos! Jeg glemte at fortælle Dem forleden, at Herr Wegscheider kun sendte 118 gylden, så M: Grand ville kunne ikke give mig en rigtig kvittering. Han har sikkert skrevet til ham om det. Madame de Fors man og hendes søster sender deres venligste hilsner til madame Maresquelle og det samme gør deres moder. Baron Götz sender sine bedste hilsner til Herr Gilowsky og Herr Berantzky. Han er virkelig en elsk værdig fyr! Nå, selv om jeg har meget at fortælle Dem, må jeg slutte nu. Jeg kysser Deres hænder tusind gange og omfavner min søster hjerteligst og forbliver for evigt mon trés cher pére, Deres mest lydige søn Wolf. Amd. Mozart PS- mine hilsner til alle vore gode venner. Apropos. Da oversættelser bliver foretaget så dårligt her, ville grev Seeau gerne have operaen oversat i Salzburg. Kun arierne behøver at være på vers. Han siger, at jeg burde udfærdige en kontrakt. Hvis jeg gør det, vil betalingerne blive foretaget både til digteren og til oversætteren. Send mig et svar på dette snart. Adieu. Hvad med familieportrættet? Ligner det Dem? Er maleren begyndt på min søster? Operaen bliver ikke opført før den 20. januar. Vær så venlig at sende mig partiturerne til de to messer, som jeg bragte med mig, også messen i B-dur, for Grev Seeau vil om kort tid fortælle kurfyrsten om dem. Jeg ville også gerne have, at folk hørte nogle af mine kompositioner i den stil. Jeg har kun hørt en messe af Grua. Den slags ting kunne let produceres i bundter på et halvt dusin om dagen. Hvis jeg havde vidst, at den kastrat var så dårlig, ville jeg have anbefalet Ceccarelli! På vegne af Hans Excellence skulle jeg henvende mig til Abbed Varesco; men jeg har ikke tid og er ikke født til at være sekretær. Til akt 1 scene 8 havde Quaglio de samme indvendinger, som vi havde oprindeligt jeg mener, at det ikke er passende, at kongen skulle opholde sig alene på skibet. Hvis Abbeden synes, at han kan blive præsenteret ordentligt i en frygtelig storm, forladt af alle, uden skib, helt alene og udsat for stor fare, så lad det blive stående, men vær venlig at udelade det skib, for han kan ikke være ombord alene; men hvis den anden version bliver godtaget, så må han gå i land med nogle generaler, som er hans fortrolige. Så må han henvende nogle få ord til sine folk og bede dem lade ham ene, hvilket i hans melankolske stemning er helt naturligt. Apropos. Får jeg snart arien til Madame Wendling? Den anden duet skal udelades helt og rigtignok vil det resultere i større gevinst end tab for operaen. For når man læser scenen igennem, ser man, at den bliver helt kold, hvis man tilføjer en arie eller en duet, og det er meget forstyrrende for de andre skuespillere, som må stå der uden at gøre noget; og desuden, den ædle strid mellem Ilia og Idamante ville blive for lang og således miste hele sin kraft. Mara har ikke haft det held at glæde mig. Hun har ikke den kunst, der skal til at blive en ny Bastardella (for det er i den stil hun synger) og hun har for meget af det hele til at røre hjertet som en Weber eller som enhver følsom sanger. MOZART TIL SIN FAR, SALZBURG Mon trés cher Pére München, 15. november 1780 Jeg har modtaget Deres brev eller rettere hele pakken. Mange tak for pengeoverførslen. Indtil videre har jeg ikke spist hjemme, og som følge deraf har jeg sparet udgifterne til frisør, barber og vask og morgenmad. Arien er fremragende nu, men der er endnu en ændring, og det er Raaffs skyld. Han har imidlertid ret, og selv om han ikke havde, må man vise en smule venlighed over for hans grå hår. Han var sammen med mig i går. Jeg løb hans første arie igennem, og han var 16 17

10 meget tilfreds med den. Nå manden er gammel og kan ikke længere brillere i sådan en arie som den, der er i 2. akt Fuor del mar hò un mare nel seno. Så eftersom han ikke har nogen arie i 3. akt, og da hans arie i 1. akt, takket være ordenes betydning, ikke kan blive så cantabile som han ønsker det, vil han have en køn arie at synge i stedet for kvartetten efter hans sidste tale O Creta fortunata, o me Felice. Således forsvinder et uanvendeligt stykke og 3. akt bliver mere effektiv. I den sidste scene af 2. akt har Idomeneo en arie eller rettere en slags cavatina mellem korene. Her vil det være bedre at have et almindeligt recitativ, støttet godt af instrumenterne. For i denne scene, som bliver en af de bedste i hele operaen (med hensyn til skuespil og personernes gruppering, som for nylig blev aftalt med le Grand) vil der være så megen støj og forvirring på scenen, at en arie på netop dette sted ikke ville gøre sig og desuden er det stormvejr, som jo næppe vil lægge sig under Herr Raaffs arie. Effekten af et recitativ mellem korene vil uden tvivl blive bedre. Lisel Wendling har også sunget sine to arier igennem et halvt dusin gange, og hun er lykkelig for dem. Jeg har hørt fra anden side, at de to Wendlinger har rost deres arier i høje toner, og hvad angår Raaff, så er han min bedste og kæreste ven! Men jeg er nødt til at lære min molto amato castrato del Prato hele operaen. Han aner ikke, hvordan man synger en kadence med den rette effekt, og hans stemme er så ujævn! Han er kun ansat for et år, og når det er gået næste september, ansætter Grev Seeau en anden. Ceccarelli har måske en chance sérieusement. Jeg havde næsten glemt mine bedste nyheder. I søndags efter gudstjenesten præsenterede Grev Seeau mig for Hans Højhed Kurfyrsten, som var meget nådig mod mig og sagde: Jeg er glad for at se Dem her igen. Da jeg svarede, at jeg ville gøre, hvad jeg kunne for at leve op til Hans Højheds gode indtryk af mig, klappede han mig på skulderen og sagde: Oh jeg er ikke det mindste i tvivl om, at alt vil gå godt. A piano piano si va lontano [langsomt, langsomt når man langt. cj]. Glem ikke at svare på alle de punkter, som angår operaen, som f.eks. min bemærkning i mit sidste brev om oversætteren. For jeg er blevet bedt om at lave en kontrakt. Fandens også! Nu kan jeg ikke skrive alt det, jeg havde lyst til. Raaff har lige været her for at besøge mig. Han sender sine hilsner, og det samme gør hele huset Cannabich, de to Wendling-familier og også Ramm. Og nu farvel. Jeg kysser Deres hånd tusind gange. Kusken skal til at køre. Adieu. Jeg omfavner min søster. Jeg vedbliver at være Deres mest lydige søn Wolf Am: Mozart Min søster må ikke være doven, hun skal øve sig meget, for folk her er allerede begyndt at se frem til at høre hende spille. Jeg bor i Burggasse hos M. Fiat. Men det er slet ikke nødvendigt at skrive adressen, for de kender mig på postkontoret og de ved, hvor jeg bor. Adieu. Eck og hans sønner og Becke sender deres hilsner. LEOPOLD MOZART TIL SIN SØN, MÜNCHEN (UDDRAG) Mon cher fils! Salzburg, 18. november 1780 Hvad i alverden tænker du på? Du behandler virkelig Herr Schikaneder skammeligt. På min navnedag da vi var ude at skyde, sagde jeg til ham: Arien kommer helt sikkert i morgen. Med mit kendskab til sagen kunne jeg så sige andet? En uge før måtte jeg fortælle ham, at du ikke havde været i stand til at gøre den færdig. Jeg var sandelig fuldstændig sikker på, at du ville sende den en uge senere med postvognen, så meget desto mere, at han kun skal opføre tolv forestillinger til. Jeg ved virkelig ikke hvilken historie jeg skal fortælle ham, når han kommer for at skyde i morgen. Som du ved, er jeg ikke særlig god til at lyve. Alt, hvad jeg kan sige, er at du kom for sent til postvognen, at ekstraportoen var for dyr for dig, og at arien med sikkerhed vil komme med den næste vogn. Men jeg nægter at fortælle flere løgne. Og det er ikke nogen særlig god tak for, at vi tre har haft fripladser til hele teatret i så lang en periode. (...) Jeg svarer nu på dine to breve, det første modtog jeg med posten tirsdag og det andet fredag den 2. (...) Idomeneo må gå i land fra skibet med sit følge. Så følger de ord, som han henvender til dem, hvorefter de trækker sig tilbage. Du husker, at jeg sendte en protest til München; men du svarede, at stormvejr og hav ikke følger etikettens love. Dette, det indrømmer jeg, ville være sandt, hvis det var et skibbrud, som skulle finde sted. Men de er blevet frelst. Denne landgang vil gøre en fin effekt. Gennem lang tid nægtede Varesco at røre duetten Deh soffri in pace, oh cara. Men jeg har overtalt ham. Idamante og Ilia har stadig en meget kort meningsudveksling, som bare består af nogle få ord i et recitativ, som bliver afbrudt af et underjordisk bulder og så hører man en underjordisk stemme. Denne stemme og dens akkompagnement må være bevægende, frygtelig og helt usædvanlig; og det kan blive et harmonisk mesterværk. Jeg vedlægger ændringerne, som allerede er færdige. Først er der en ændring i 1. akts første scene nr. 1, hvor Ilia i sit recitativ skal sige Achiva i stedet for Argiva. Det kommer igen i 2. akts 2. scene nr. 4, som du ser på den anden side af Varescos side ovenfor. Grunden er, at Achivo er et ord, som kan anvendes om enhver græker, mens Argivo kun bruges om grækere fra Argos. Men du skal ikke undre dig, når du finder Argivo andre steder. Der er det fuldkommen korrekt. Men på de to steder, jeg her nævner, skulle det være Achivo, fordi det refererer til Grækenland under ét. Så til ændring nr. 2. Det er Idomeneos tale til følget efter, at de har forladt skibene og før, han sender dem bort. Der vil du mod slutningen finde ordene e al ciel natío etc. Dette natío har en accent på i-et som er langt. Verset understreger dette. Ændring nr. 3 er meget nødvendig, og ideen til den kom først til mig, da jeg havde læst teksten meget omhyggeligt. Idamante bør ikke sige (som Varesco lader ham gøre) at han har været vidne til sin faders heltedåd; han skal sige lige det modsatte, at han beklager, at han ikke har været i stand til at bevidne sin fars heltedåd og store 18 19

11 gerninger. Du må skrive disse punkter ind i dit eksemplar med det samme, så ingen af dem bliver overset, når du skal komponere musikken. Ændring nr. 4 er, hvad jeg sagde om ovennævnte Achivo. Ændring nr. 5 er, at erstatte duetten med et recitativ, som skal synges hen mod slutningen på en meget livlig måde, når Ilia løber mod alteret, mens Idamante holder hende tilbage. Så vender hun sig mod præsten med stor iver, kaster sig på knæ, og før hun har sluttet sin tale og under ordene a te sacro ministro forhindrer det underjordiske bulder hende i at sige mere, og det fylder enhver med forbløffelse og rædsel. Hvis dette bulder bliver lavet rigtigt, med det ene tordenskrald efter det andet, vil det have en kolossal effekt på publikum, især hvis den underjordiske stemme høres lige derefter. Så følger den ændring, som du henviser til i dit andet brev. Signor Raaff, som din søster og jeg sender vore hilsner, kan være godt tjent med sin nye arie. Den tidligere, mellem korene, bliver nu ændret til et åndfuldt recitativ, som, hvis det behøves, kan ledsages af lyn og torden. Indtil nu har Varesco blot holdt fast ved det udkast, som blev sendt tilbage til dig med librettoen. Mine øjne gør ondt, og jeg kan virkelig ikke skrive mere, bortset fra, at to partiturer følger. Du får nok brug for dem for at tilføje stemmer til blæserne. (...) Skal jeg sende dig originalpartituret til messen i B-dur eller sende en kopi? Jeg har endnu ikke fundet originalen. (...) Ja, jeg vil ikke skrive mig blind, absolut ikke. Din søster kysser dig, hun har det ikke godt, blev åreladt i går. Herr Basani var her for at give hende noget medicin. Farvel. Jeg er din gamle fader og ven L. Mozart NB! Schikaneder! En vigtig ting. Hvis der er mere, som skal ændres, må du lade mig det vide med den næste post. Varesco kan nemlig ikke blive ved med at kopiere teksten til bogtrykkeren, som han har gjort, for så at smide den ud og begynde forfra. Så du må nøje overveje, om det nu kan stå, som det er, især da den tyske oversættelse skal laves i Salzburg. At det kunne blive stående er den bedste løsning. Jeg har talt med Schachtner, men han overlader alle arrangementer til mig. Jeg fortalte ham, at han ikke kunne forvente mere end fyrre gylden, eller otte dukater. Han synes, at jeg skulle foreslå ti dukater. Men i sammenligning med Varescos vederlag forekommer dette tal mig for højt. Jeg synes imidlertid, at han fortjener otte dukater for dette arbejde, da arierne og korene skal oversættes til vers; og det bliver ingen spøg at oversætte 27 numre på vers, heriblandt nogle lange kor, jeg er sikker på, at for en letløbende prosaoversættelse kan grev Seeau ikke give mindre end seks dukater og at otte dukater faktisk ikke ville være for meget. Desuden skal jeg sørge for, at den kopi, vi sender til München er så pæn, at den kan overrækkes direkte til bogtrykkerne. Svar straks. Der er ingen tid at spilde. Addio. Oh mine stakkels øjne! Vore hilsner til hele Cannabichs hus, de to Wendlingfamilier, Becke, Ramm, Lang, Eck, faktisk alle som elsker os. Stakkels øjne. Halv otte om aftenen og ingen briller. Hvis du tror du kan få grev Seeau til at give 10 dukater, så prøv det. LEOPOLD MOZART TIL SIN SØN, MÜNCHEN (UDDRAG) Mon trés cher Fils! Salzburg, 20. november 1780 Du har modtaget pakken, som jeg sendte af sted i går med postvognen. Jeg håber nu ad samme vej uden forsinkelser eller fejl at modtage arien til Schikaneder. Hvis du endnu ikke har sendt den, så gør det med det samme, han vil betale alle udgifter. Jeg skammer mig virkelig. Den ærlige fyr løb efter postvognen for at sige farvel til dig, da du tog af sted. Du er meget klog, at du gør dig gode venner med grevinde von Baumgarten. Hvis du ikke får held til at møde op om formiddagen, men må vente til efter frokost, vil ingen tage sig af det, da folk ved, at du har arbejde til op over begge ører. Mange tak for dine gode ønsker. Til gengæld vil jeg ønske dig held og lykke, og jeg stoler på, at din opera bliver en stor succes. Hele din fremtid afhænger af dette. (...) Du spørger, hvorledes det går med familieportrættet? Indtil videre er der ikke blevet arbejdet mere på det. Enten havde jeg ikke tid til at sidde, eller maleren kunne ikke arrangere et møde, og nu er din søster blevet forkølet og kan ikke gå ud af huset. (...) Send mig et svar snart om Schachtner, og lad mig vide, om der skal foretages yderlige ændringer. (...) Din søster kysser dig en million gange, og jeg er din ærlige gamle fader og ven. L. Mozart Vi sender vore ønsker til alle. Jeg skal nu til Vesper og Litani. I morgen er det min bryllupsdag, hvilket nu er et sørgeligt minde en ting, du ikke kan forstå i det mindste ikke nu! MOZART TIL SIN FAR, SALZBURG Mon trés cher Pére München, 22. november 1780 Langt om længe sender jeg Dem den for længst lovede arie. I den første uge kunne jeg ikke gøre den færdig på grund af det arbejde, som trods alt er den egentlige grund til, at jeg er her og forleden dag kom Le Grand, balletmesteren, en frygtelig snakkemaskine og kedelig, og al hans sludder gjorde, at jeg kom for sent til postvognen. Jeg håber, at min søster har det bedre. Jeg er forkølet for tiden, hvilket i dette vejr er helt almindeligt her. Jeg håber 20 21

12 og stoler på, at det snart vil forlade mig, for de to lette rytterregimenter: hoste og slim er gradvist ved at forsvinde. I Deres sidste brev sagde De gentagne gange Åh mine stakkels øjne! halv otte om aftenen og ingen briller! Men hvorfor skriver De om aftenen? Og hvorfor uden briller? Det forstår jeg ikke. Jeg har endnu ikke haft lejlighed til at tale med grev Seeau, men jeg håber at gøre det i dag, og jeg skal sende en beretning om vores samtale med næste post. I øjeblikket vil alting sandsynligvis blive som det er. Herr Raaff kom for at se mig i går morges, og jeg hilste fra Dem, hvilket behagede ham meget. Han sender også Dem sine hilsner. Han er sandelig en værdig og helt igennem ærlig fyr! I forgårs sang dal Prato til en koncert meget skamfuldt. Jeg vil vædde på, at den fyr aldrig kommer igennem prøverne, endnu mindre gennem operaen. Den slyngel er rådden helt igennem Kom ind! Men det er jo Herr Panzacchi, som allerede har besøgt mig tre gange og lige inviterede mig til frokost på søndag. Jeg håber ikke, jeg får samme oplevelser, som vi to havde med kaffen. Han har spurgt meget ydmygt om han ikke i stedet for se la sa må synge se co la Tja, hvorfor ikke bare do re mi fa sol la. Jeg bliver så glad, når De sender mig lange breve, men lad være at skrive om aftenen og slet ikke uden briller. De må tilgive mig, hvis jeg ikke sender så meget tilbage, for hvert minut er kostbart; og som det er, kan jeg som regel bedst komponere om aftenen, da det er så mørkt om morgenen; og så skal jeg tage tøj på og købmandens tjener lukker nogle gange en besværlig gæst ind. Når kastraten kommer, må jeg synge med ham, for jeg må lære ham hele partiet, som var han et barn. Hans metode er ikke en skid værd. Jeg skal nok skrive noget mere næste gang. Hvordan går det med familieportrættet? Min søster kan, hvis hun ikke har andet at gøre, kradse ned på et stykke papir titlerne på de bedste komedier, som har været opført mens jeg var væk. Bliver Schikaneder stadig godt modtaget? Mine hilsner til alle gode venner og til Katherl Gilowskys røv. Giv Pimperl en smule spansk tobak, en slurk vin og tre kys. Savner De mig slet ikke? Tusind hilsner fra alle- til alle-alle. Jeg kysser Deres hænder tusind gange og omfavner min søster meget galant og håber, at hun snart vil komme sig. Adieu. Deres mest lydige søn Wolfgang Amadè Mozart MOZART TIL SIN FAR, SALZBURG (UDDRAG) München, 24. november 1780 Jeg har modtaget pakken og Deres brev fra den 20. november. Herr Schachtner får ti dukater for sine anstrengelser. Jeg regner med, at De i mellemtiden har modtaget arien til Herr Schikaneder. Send mine ydmyge hilsner til Mlle Catherina Gilowsky de Urazova og ønsk hende i mit navn al mulig lykke på navnedagen; især håber jeg, at det er sidste gang hun skal gratuleres som Mademoiselle. Det, De mindede mig om at gøre i forbindelse med grev Sensheim, det har jeg gjort for længst disse ting er led i en lang kæde. Jeg har allerede spist frokost med ham en gang, to gange med Baumgarten og en med Lerchenfeld, fader til grevinde Baumgarten. Der går ikke en eneste dag, uden at mindst et af disse mennesker kommer til Cannabich. De skal ikke være bekymret, min kære Fader. Jeg stoler på, at det hele vil gå godt. Uden tvivl vil der komme angreb, men de vil blive latterliggjort, for de mest indflydelsesrige og fornemme adelsfamilier er på min side og de førende musikere er for mig alle sammen. Jeg kan ikke beskrive, hvilken god ven Cannabich er. Han er virkelig en vagthund, når det gælder om at gøre nogen en tjeneste. (...) Jeg håber, at min søster nu har det godt igen. Jeg beder Dem, skriv ikke flere melankolske breve til mig, for lige i øjeblikket har jeg brug for et godt humør, et klart hoved og en grund til at arbejde, og de ting har man ikke, når man er trist om hjertet. Jeg ved, og Gud ved, at jeg føler dybt, hvor meget De fortjener hvile og fred, men er jeg en forhindring? det er ikke med min gode vilje og alligevel ak! Jeg er bange for, at jeg er. Men hvis jeg får succes og opnår en god ansættelse her, så må De forlade Salzburg øjeblikkelig. De vil sige, at det sker aldrig. Hvis bare ikke det Æsel, der Knak sin ring, så den Er helt ubrugelig, og Ieg kan høre ham Skide som en Kastrat med horn, Pivfalsk og slesk, var så...! Men vi kan alle leve sammen. Jeg har en stor alkove i mit soveværelse med to senge. Der er god plads til os to. Hvad angår min søster, så er det eneste, vi skal gøre at anbringe en ovn i det andet rum, det drejer sig kun om fire-fem gylden; for selv om vi ville varme ovnen i mit rum op til den var rødglødende og lod dørene stå åbne ville rummet ikke være til at holde ud, for der er bitterligt koldt. Spørg Abbed Varesco, om vi ikke kan afbryde koret i 2. akt Placido è il mar efter Elettras første vers, når koret er blevet gentaget eller hvis det ikke går, efter andet vers, for det er virkelig alt for langt! Med næste postvogn håber jeg at modtage recitativet og arien til Herr Raaff. Jeg er nu blevet hjemme i to dage på grund af min forkølelse og heldigt for mig har jeg meget lidt appetit, for i det lange løb ville det være ubekvemt at skulle betale for måltiderne. Men jeg har skrevet til greven om emnet, og har modtaget det svar, at han om kort tid vil diskutere sagen med mig. Ved Gud! Jeg vil ikke betale en eneste Kreutzer. Han skulle skamme sig. Nå adieu. Send mine hilsner til alle gode venner, og tusinde hilsner fra alle i München. Jeg kysser Deres hånd tusinde gange og omfavner min søster meget kærligt og ønsker hende en snarlig bedring. Jeg er for evigt Deres mest lydige søn Wolfgang Amadè Mozart 22 23

13 LEOPOLD MOZART TIL SIN SØN, MÜNCHEN Mon trés cher fils Salzburg, 25. november 1780 Skrevet klokken halv ti om aftenen med briller. Jeg har haft travlt med arbejde i kirken og med undervisning. Din søster er endnu ikke rask, men hun har det noget bedre, skønt hun stadig har en grim hoste, men ingen feber. Jeg håber du tager din forkølelse alvorligt, for selv om det ikke er noget særligt, har forkølelser ofte ubehagelige følger. Hold dig varm, drik ikke vin, og tag lidt sort pulver og en knivspids Marggrafen pulver, før du går i seng om aftenen. Til morgenmad te, men ikke kaffe. Her er abbed Varescos ændringer. Jeg mener ikke, at ordene ed era i den første linje af Herr Raaffs arie skal høre til den følgende linje. Men det er sandt, at man ofte finder denne kombination hos Metastasio, hvor behandlingen af den afhænger af komponistens evner. Mange italienske fjolser har sat musik til il cor languiva, ed era og tilføjet en eller anden ikke velegnet melodi for at gelida massa in petto. Pas på dit helbred og gå ikke for sent i seng. Unge mennesker skal have en ordentlig mængde søvn, især når de er optagede af arbejde, hvor de skal bruge hovedet. Ellers svækkes deres nerver, deres mave kommer i uorden og de udtæres. Hvis folk kommer og lægger beslag på dig om morgenen, så stop det. Den slags er ingen spøg, for i sidste ende skal du sidde og komponere, til du er halvvejs død; og hvorfra skulle du vide, hvor meget du bliver nødt til at ændre? Så snart din søster får det bedre, vil hun skrive til dig om alle mulige ting. Jeg modtog i dag et brev fra Ceccarellis far. Han beder mig om at sende ham nogle informationer om sin søns færden. Det ser ud til, at hans søn ikke har skrevet til ham i lang tid, og han har muligvis fortalt ham en historie om, at da han fortsatte rejsen forlod han Salzburg for evigt. Han kan have snydt ham på denne måde, fordi han ikke ønsker at hjælpe sin stakkels far og foretrækker at bruge sine penge på overflødige klæder og (som du ved) på alle slags dumme forlystelser. Farvel. Jeg fortæller dig mere i mit næste brev. Pas på dit helbred. Din søster og jeg kysser dig. L Mzt Send mig et svar om Schachtner! Fodbade er et glimrende middel mod forkølelse! MOZART TIL SIN FADER, SALZBURG (UDDRAG) München, 29. november 1780 Den arie til Raaff, som De har sendt, behager hverken ham eller mig. Jeg vil ikke sige noget om era, for i en arie af denne slags, er det altid en fejl. Metastasio begår den af og til, men meget sjældent, og hvad mere er, netop disse arier er ikke hans bedste; og er der grund til det? Desuden, den arie er slet ikke det, vi ønskede, den skulle være; jeg mener, den skulle udtrykke fred og tillid, og det udtrykker den kun i anden del: Gennem hele operaen har vi set, hørt og følt tilstrækkeligt om alle de ulykker Idomeneo må udholde; men nu kan han endelig tale om sin tilstand. Vi har heller ikke brug for en anden del. I operaen Achille in Sciro som Metastasio skrev tekst til, er der en arie af denne slags i en stil, som Raaff ville have kunnet lide: Or me mio figlio sei, O fido il destin nemico; Sento degl anni miei Il Peso a leggierir Sig mig, synes De ikke, at den underjordiske stemmes tale er for lang? Overvej det grundigt. Forestil Dem teatret, og husk, at stemmen må være rædselsvækkende den skal trænge igennem publikum skal tro, at den virkelig findes. Nå hvordan kan man opnå denne effekt, hvis talen er for lang, i så tilfælde vil tilhørerne blive mere og mere overbeviste om, at den intet betyder. Hvis åndens tale i Hamlet ikke var så lang, ville den være meget mere effektfuld. Det er ret let at forkorte den underjordiske stemmes tale, og derved vil den vinde mere end den taber. Angående marchen i 2. akt, som skal høres fra det fjerne, har jeg foreskrevet dæmpere til trompeter og horn, som ikke er til at opdrive her. Vil De sende mig en af hver med den næste postvogn, så jeg kan få dem kopieret? NANNERL MOZART TIL SIN BROR, MÜNCHEN (UDDRAG) Kæreste bror Salzburg, 30. november 1780 Tak for dine hilsner, og fordi du spørger til mit helbred. Jeg er ikke helt rask endnu, men med Guds hjælp vil jeg komme mig lidt efter lidt. Og du min kære bror? Er du stadig forkølet? Går det bedre? Jeg håber og stoler på, at det ikke varer så længe som mit, og at du er helt rask, når du modtager dette brev. Du vil vide noget om de stykker, som er blevet opført siden du forlod Salzburg. Her kommer listen. (...) Den 27de så vi stykke nr. 43, en helt ny komedie i fire akter, som aldrig før er blevet opført i Salzburg. Den hed Rache für Rache og blev annonceret således. Annonce I dag håber vi at vinde hæder ved at opføre et af de fineste karakterstykker. Hver rolle er ny og krydret med den bedste komiske salt, så mit ærede herskab hverken vil komme til at fordøje den smagløse eller opvarmede mad, 24 25

14 hvoraf der uheldigvis er en del i omløb, men enhver vil forlade vores teater helt igennem godt underholdt. Til at overvære denne forestilling er De, mine ærede herskaber, inviteret af Deres lydige tjener Schikaneder, Teaterdirektør I den sidste tid har jeg ikke sat min fod uden for huset, men eftersom Madame Maresquelle længe havde bedt mig om at se dette stykke, hvis det blev opført, fordi det var sådan et godt stykke, besluttede jeg at se det, uden at spørge lægen først. Katherl havde også sparet op til billetter til dette stykke, da hun gerne ville fejre sin navnedag med mig i teatret. Ved at rose sin opsætning til skyerne havde Herr Schikaneder overtalt Ærkebiskoppen til at komme. Kort sagt: Folk var så ivrige for at se det, at der ikke var en tom plads i teatret. Skuespillerne udførte deres roller beundringsværdigt; men selve stykket, som varede hele fire timer, var så ynkeligt, at hvis det var skrevet for at jage folk ud af teatret og for at opmuntre dem til at hysse, ville det have været en succes. Du kan forestille dig hvor pinagtigt, vi følte det på stakkels Schikaneders vegne. I tredje akt gik Ærkebiskoppen; og med ham fulgte en del andre i rangorden. Vi ønskede ikke at blive der, hvis Schikaneder skulle fornærmes; så vi gik under den sidste scene. Og næste dag hørte vi, at da stykket var færdigt havde folk klappet, hysset, slået i gulvet med deres stokke og meget sarkastisk råbt fuori [udenfor, cj]. Så vi er bange for, at Herr Schikaneder har mistet en del af sin anseelse. Hvis han sætter et nyt stykke op, er der ingen som tror på, at det vil blive godt. Nå, min kære bror, jeg har gjort det, du bad mig om. Der skal opføres endnu seks stykker, og du skal senere få at høre, hvad det er for stykker. Herr Schikaneder er lykkelig for din arie, og sangerinden, som øver sig på den i vores hus, kunne have sunget den perfekt, men desværre er der så lidt tid, da det stykke, hun skal synge den i, skal opføres i morgen. Du ved nok allerede, at Kejserinden er så syg, at hun hvert øjeblik kan spille os et puds. Hvis hun dør nu, vil din opera blive opført; men hvis hun dør senere, vil hele min fornøjelse blive ødelagt. Farvel kæreste bror. Hvis det er Guds vilje, håber jeg at se dig i München. EFTERSKRIFT AF LEOPOLD MOZART Mon cher Fils! Jeg håber det går bedre med din forkølelse, og at du er sluppet for eftervirkninger; eller at du måske er helt rask. Herr Schachtner begynder nu sin oversættelse. Hvad angår kabaler, kan man ikke gøre noget bedre end at være overordentlig venlig og høflig mod dem, der er fjendtlige det vil gøre dem flove, og de vil tabe mod og lyst til at skade dig. Du skriver, at jeg ikke må skrive melankolske breve. Jeg skrev jo ikke andet end at din søster var syg, og det måtte jeg dog fortælle dig. Ellers må du tænke dig om, og vær ikke bekymret for mig. Men hvis du (Gud forbyde det!) selv bliver syg, så må du ikke holde det hemmeligt, for jeg vil straks komme og passe dig. Hvis jeg havde været hos din moder, havde hun måske stadig været i live. Hendes tid var inde og derfor var der nok en mening med at jeg ikke var til stede. Her ser vi Guds hånd, som vi kun mærker til i nødens stund og ellers ikke tænker over. Jeg forlanger ikke at du spilder din tid med brevskriverier. Men jeg er nødt til at holde mig ajour med dit helbred, enten gennem dig eller Herr Becke. Angående koret Placido è il mar, kan du slutte når du synes det, NB så længe alt bliver trykt i bogen. Lev vel, jeg er din ærlige fader Mzt MOZART TIL SIN FAR, SALZBURG Mon trés cher Pére! München, 1. december 1780 Prøven gik vældig godt. Der var kun seks violiner i alt, men vi havde alle de blæseinstrumenter, vi behøvede. Der var ikke adgang for tilhørere bortset fra grev Seeaus søster og den unge grev Sensheim. I dag skal vi have endnu en prøve, hvor der kommer tolv violiner i første akt (jeg er ved at få kopieret orkesterstemmer til de ekstra musikere i mellemtiden), og så skal anden akt prøves (som vi prøvede første akt tidligere). Jeg kan ikke beskrive for Dem, hvor tilfredse og overraskede de alle var. Men jeg havde faktisk ikke forventet andet, for jeg kan forsikre Dem, at jeg gik til den prøve så let om hjertet, som skulle jeg til frokost et eller andet sted. Grev Sensheim sagde til mig: Jeg forsikrer Dem, at skønt jeg forventede mig en hel del af Dem, så havde jeg ikke forventet dette. Cannabicherne og alle som kommer i deres hus er mine sande venner. Da jeg gik til Cannabich efter prøven (for der var stadig meget at tale med Greven om), kom madame Cannabich os i møde og omfavnede mig, lykkelig over, at prøven var gået så godt. Ramm og Lang besøgte hende, ude af sig selv af begejstring. Den gode dame en af mine sande venner som havde været alene hjemme med sin syge datter Rosa, havde været optaget af tusind bekymringer på mine vegne. Ramm sagde til mig når De nu møder ham, vil De kalde ham en ægte tysker for han siger Dem sin mening lige op i hovedet: Jeg må ærligt tilstå, at ingen musik nogensinde har gjort et sådant indtryk på mig, og jeg kan forsikre Dem, at jeg tænkte halvtreds gange på Deres far og på, hvor glad han vil blive, når han hører denne opera. Men nok om det. Min forkølelse er blevet noget værre på grund af prøven, for når hæder og ære står på spil, bliver man naturligvis lidt ophidset uanset hvor kold man er til at begynde med. Jeg har anvendt alle de midler De anbefalede, men det går langsomt, og det er meget upraktisk for mig i øjeblikket, for det at komponere kan ikke stoppe en forkølelse; og alligevel skal jeg komponere. Jeg er begyndt at tage figen-sirup og en smule mandelolie i dag, og jeg føler allerede en vis lettelse; og jeg er blevet inden døre i to dage. I går morges kom Herr Raaff igen for at besøge mig og høre arien i 2. akt. Fyren er lige så fortryllet af den, som en ung og fyrig elsker ville være af sin kæreste, for han synger den om aftenen, før han går i seng og om 26 27

15 morgenen, når han vågner. Jeg har hørt, først fra en pålidelig kilde og nu fra hans egne læber, at han sagde til Herr von Viereck, Hofstaldmesteren, og til Herr Castel: Indtil nu har jeg altid været vant til at ændre i partierne, så de passer mig både recitativerne og arierne men her forbliver alting, som det er skrevet, for jeg kan ikke finde en node, som ikke passer mig etc. Enfin, han er lykkelig som en konge. Ikke desto mindre ville han gerne, ganske som jeg selv, ændre en anelse i den arie, som De har sendt mig. Han klager også over ordet era og så ville vi gerne på dette sted have en fredelig, rolig arie. Hvis den kun består af én del, er det så meget desto bedre; i enhver arie må tekstens anden del altid gemmes til ariens midterdel og ofte kommer den i vejen (for min musik). I Achille i Sciro er der en arie af denne slags: Or che mio figlio Sei sfido il destin nemico; sento degl anni miei il Peso a legierir. I mellemtiden har Herr Sieger nok besøgt Dem, og han vil have medbragt et brev fra mig? Vær venlig at sende dæmperne til horn og trompeter snart. Mange tak til min søster for listen over skuespillene. Det er meget mærkeligt med den der komedie Rache für Rache. For den har gået ofte her med stor succes også for nylig, men jeg var ikke selv til stede. Mine mest hengivne hilsner til frøken Therese von Barisani. Hvis jeg havde en bror, ville jeg bede ham kysse hendes hænder med den dybeste respekt, men da jeg har en søster er det meget bedre. Så jeg beder hende omfavne hende meget kærligt for mig. Send mine hilsner til frøken Babette von Mölk, og da hun nu er blevet overbevist om, at jeg virkelig har travlt, vil hun sikkert tilgive, at jeg ikke har skrevet til hende, som jeg lovede. Jeg gratulerer hende høfligst med navnedagen Nu adieu. Jeg kysser Deres hånd tusinde gange og omfavner min søster af hele mit hjerte og er for evigt Deres mest lydige søn Wolfgang Amadè Mozart PS send mig opskriften på at lave sago til en god ven. Tusinde hilsner fra alle alle. Apropos. Skriv til Cannabich en gang. Han fortjener det, og et brev fra Dem vil gøre ham evigt glad. Hvad betyder det, hvis han ikke svarer? Det er ikke med vilje, at han er som han er. Han er på samme måde over for alle man skal bare lære ham at kende. LEOPOLD MOZART TIL SIN SØN, MÜNCHEN (UDDRAG) Mon trés cher Fils Salzburg, 2. december 1780 Hvis det var postdag i dag, ville dette være et af de mange breve, som fortalte München om Kejserindens død; for kureren bragte nyheden i dag, lørdag den 2. december klokken halv fire om morgenen. Men da mit brev ikke når dig før mandag, vil hendes død ikke længere være en nyhed for dig. Jeg ved ikke, hvilken effekt det vil få på Münchenoperaen. Her har det indtil videre standset Ærkebiskoppens rejse. For jeg må fortælle dig, at forberedelserne til en rejse til Wien er blevet foretaget i stilhed. Ingen måtte vide noget om det, men alle vidste det. Wenzl, den pålidelige og yderst høflige kok, blev sendt til Wien for to dage siden, og må nu vende tilbage. Du kan forestille dig, hvor glad jeg var blevet, hvis den rejse var blevet til noget. Kejserindens død vil spare Schikaneder rejseudgifterne til Laybach og, da forestillingerne er blevet stoppet der, vil han takke Gud, hvis han kan blive i Salzburg. Det teaterstykke, du skrev din arie til, blev opført i går. Stykket var glimrende, der var fuldt hus, Ærkebiskoppen var til stede, din arie blev godt udført, og sangerinden sang den godt, så godt som det var muligt, når man tager i betragtning, hvor kort tid hun havde haft til at lære den. For hun har som Mlle Ballo en tilbøjelighed til at være doven. Skønt stykket blev ved til halv ti, forlod publikum teatret i godt humør. Nu en anden nyhed. En 61-årig brudgom (og det er ikke mig) og en 19 år gammel brud hvem er det? Grev Lodron, den tykke hofmarskal, skal giftes med grevinde Louise Lodron, som bor hos grev Arco. Så vi får en klaverspiller og musikelsker og Ærkebiskoppen nok en ærkehanrej. Jeg er meget bekymret for Münchenoperaen. Basta! Ulykker sker! Jeg venter meget utålmodigt på at høre, hvordan det går. Send hilsner til alle vore venner; og når du modtager et brev fra mig så husk, at jeg skulle have et ekstra stykke papir, hvis jeg skulle sende alle de hilsner, som folk beder mig sende til dig. Du har modtaget mit brev med tillægget fra din søster. Fortsættelsen på hendes liste følger snart. Vi kysser dig begge millioner af gange og i det håb, at du har det bedre, er jeg din oprigtige fader Mzt Pimperl sender sine komplimenter, og det samme gør Theresa. Til at begynde med troede hun, hver gang hun hørte nogen åbne hoveddøren, at det var dig. Så løb hun til døren, spidsede ører og ledte efter dig i alle værelserne. For resten, send ved lejlighed en besked til Theresa, ellers bliver hun frygtelig skuffet. Det stakkels væsen er en idiot! PS. Frøken Barisani fik en time hos din søster her til morgen. Hun skal komme tre gange om ugen. Hun siger, at hun foretrækker at få sine lektioner i vores hus, som er mere roligt end hendes eget hjem. Farvel! Herr Schikaneder takker dig for arien. Jeg vil sørge for at få arien Dentro il mio petto io sento fra buffooperaen kopieret til ham også. Han har købt sig en meget fin luftbøsse, som vi skal indvie ved skydningen i morgen. Katherl Gilowsky takker for dine hilsner på hendes navnedag

16 LEOPOLD MOZART TIL SIN SØN, MÜNCHEN (UDDRAG) Mon très cher fils! Salzburg, 4. december 1780 Jeg fik dit brev i går, 3. december midt på dagen det brev, du skrev den 29. november, og på samme tid fik jeg besøg af professor Döhl og Herr Sieger. Jeg spurgte om dit helbred, og da han kunne berolige mig helt og aldeles, var jeg fuldendt lykkelig. Samtidig lige omkring klokken halv tolv kom Herr Edelbach og tre fremmede mænd. Så jeg lagde brevet i lommen uden at læse det. Din søster måtte spille et lille stykke for dem på klaveret, hvorefter de lovede at komme igen på et tidspunkt, hvor det passede bedre. Herr Sieger tilbringer nogle få dage i Salzburg, og bor hos Herr Döhl, som vil vise ham alle seværdighederne. Hvis jeg havde fået dit brev lørdag den 2. december, ville trompetdæmperne være i München nu. Nu kommer de først i løbet af denne uge med postvognen. Jeg har lige besøgt Varesco. Eftersom dit brev fra 1. december kom mens jeg var ude, læste din søster det, slog stedet op hos Metastasio, og sendte brevet og bogen efter mig til Varescos hus. Alt det, du har bedt om, bliver ordnet. Jeg synes faktisk også, at den underjordiske stemmes tale er for lang. Jeg har sagt Varesco min oprigtige mening, og nu bliver den så kort som muligt. Vi er lykkelige over at høre, at prøven gik så godt. Jeg er ikke det mindste skeptisk, og jeg er ikke spor bekymret med hensyn til dit arbejde, hvis bare opsætningen er god, jeg mener, forudsat at der er ordentlige mennesker med i forestillingen og det er jo tilfældet i München. Så jeg er ikke spor nervøs; men når din musik bliver spillet af et middelmådigt orkester, vil den altid tabe noget, fordi den er komponeret så præcist for de enkelte instrumenter, og fordi den langtfra er så almindelig, som den meste italienske musik er. At din forkølelse blev værre efter prøven, er normalt, for på grund af al den koncentration der følger af at se og lytte, bliver nerverne i hovedet ophidsede og anspændte, og ivrighed og koncentrationen gør, at denne anspændelse også spreder sig til brystet. Apropos komplimenter. Madame Maresquelle kom for at gratulere mig på min navnedag, rablede alle sine franske ønsker af sig, og mens hun gjorde det, nærmede hun sin højre koppe-arrede kind i retning af mit ansigt. Jeg anede ikke uråd, men forstod ikke et suk. Til slut kom hun så tæt på, at jeg vågnede op og forstod, at det var meningen, at jeg skulle nyde den særlige ære at få lov at kysse hende, hvilket jeg gjorde med den største forlegenhed. Hvorpå hun vendte sin venstre kind til, og så blev jeg også nødt til at kysse den. Jeg så en enkelt gang mig selv i spejlet, for jeg følte mig lige så genert, som jeg gjorde i min ungdom, da jeg kyssede en kvinde første gang, eller som den gang efter ballet i Amsterdam, da kvinderne tvang mig til at kysse dem. Jeg tror, det ville være en god idé at have hende siddende i værelset, når portrættet skal males, for min farve ville blive meget mere livlig. Åh, nu er der ikke mere papir. Vi kysser dig, og ønsker dig en hurtig og god bedring. Vær tålmodig! Pas på dig selv! Hvil dig af og til, når du komponerer! Gå tidligt i seng! Bliv ikke kold! Få varmen hver morgen! Pas på hvad du spiser! God nat! Jeg er din trofaste ærlige fader L MZT MOZART TIL SIN FAR, SALZBURG Mon trés cher Pére München, 5. december 1780 Kejserindens død kommer ikke til at berøre min opera det mindste, for ingen af teatrene er blevet lukkede, og der bliver opført forestillinger som sædvanligt. Sørgetiden vil ikke vare mere end seks uger, og min opera bliver ikke opført før den 20. januar. Jeg vil bede Dem om at få mit mørke tøj børstet igennem, rystet og ordnet så godt som muligt og sendt med den næste postvogn, for næste uge vil alle være sørgeklædte, og jeg, som altid må være med, må også græde med de andre. I Deres sidste brev ser jeg intet om en vis Herr Sieger, som rejste med postvognen til Salzburg og endnu mindre om det brev, som jeg gav ham med til Dem. Jeg var forkølet på det tidspunkt, og blev inde i to dage. På grund af forretninger kunne Sieger ikke besøge mig igen. Mit brev var klar, men jeg havde ikke regnet med at gå ud, så jeg havde ikke tøj på. Så jeg sendte det til posthuset, hvorfra vognen kører, og vedlagde en seddel på navnet Sieger med den besked, at hvis en rejsende med dette navn var til stede, skulle man give brevet til ham. Jeg er tilbøjelig til at tro, at den fyr, som havde adskillige ærinder i Salzburg, måske ikke har været i stand til at besøge Dem. Jeg er meget skuffet, fordi jeg netop i dette brev bad Dem om noget, jeg har overordentlig brug for i min opera og det er at sende mig en trompetdæmper af den slags, vi fik lavet i Wien og også en til horn som De kan få hos militærmusikerne. Jeg har brug for dem til marchen i 2. akt. Send dem venligst snart. Angående Raaffs sidste arie; jeg nævnte, at vi begge ønskede at have nogle mere venlige og behagelige ord. Era virker forceret. Begyndelsen kan nok bruges, men gelida massa er igen hårdt. Kort sagt, sjældne eller usædvanlige ord er altid uanvendelige i en arie, som burde være behagelig. Jeg ville gerne have arien til at udtrykke fred og tilfredshed selv om den kun er i én del, vil det gå fint faktisk ville jeg foretrække det. Jeg skrev også om Panzacchi; vi må gøre, hvad vi kan, for at komme den fornemme gamle fyr lidt i møde. Han vil gerne have sit recitativ i 3. akt forlænget med et par linjer, hvilket takket være chiaro e oscuro, og fordi han er en god skuespiller, vil have en stor effekt. F.eks. efter verset Sei la città del pianto, e questa reggia quella del suol er der et svagt glimt af håb, og så! (hvor er jeg tåbelig! Hvor fører min sorg mig hen) Ah Creta tutta io vedo, etc.!. Men abbed Varesco behøver ikke skrive hele akten om på grund af disse ting, for de kan let tilføjes. Jeg nævnte også, at både jeg og andre mener, at den underjordiske stemme taler alt for længe til at være virkningsfuld. Tænk over det. Nå jeg må slutte, da jeg har en frygtelig masse skriveri. Jeg har ikke set Baron Lehrbach 30 31

17 og ved ikke, om han er her eller ej; da jeg ikke har tid til at rende omkring, kan jeg ikke vide hvor han er, men han ved med sikkerhed, hvor jeg er. Der er ingen tvivl om, at hvis jeg var en pige, havde han for længst været her for at besøge mig. Jeg er meget ked af at kære, unge, smukke dygtige og følsomme frøken Louise Lodron er faldet i kløerne på sådan en fed nar. Hun og han kan klare at spille begyndelsen af anden del af den menuet, som jeg lærte af Bach, for jeg tør nok sige, at han ikke er i stand til at finde ud af afslutningen i det mindste vil han opføre sig klodset. Jeg sender hilsner til Pepperl Lodron og høflige kondolencer i anledning af hendes sorg over at se sin søster nappe det lækre bryststykke. Nå, adieu tusinde hilsner fra alle mine gode venner. Jeg har i dette øjeblik modtaget Deres brev fra den 4. december. De må vende Dem til at kysse lidt. De kan øve Dem i mellemtiden på madame Maresquelle. For her er det sådan, at når man besøger Dorothea Wendling (hos hvem alt nærmest er i den franske stil) må man omfavne både mor og datter men de skal kysses på kinden, så deres rouge ikke bliver blå. Men mere om det næste gang. Adieu. Jeg kysser Deres hånd tusind gange og omfavner min søster af hele mit hjerte og er Deres mest lydige søn Wolfg. Amadè Mozart PS. Glem nu ikke mit sorte tøj; jeg skal have det, for ellers vil man le ad mig, hvilket ikke er særligt behageligt. LEOPOLD MOZART TIL SIN SØN, MÜNCHEN (UDDRAG) Mon tres cher Fils Salzburg, 7. december 1780 De to trompetdæmpere kommer helt sikkert snart med postvognen. Men horndæmperne tilhører vagtens læredrenge, som lige nu ikke er i Salzburg. (...) Jeg håber ikke din forkølelse er blevet værre. Gud give det. Gudskelov har vi det godt. Ceccarelli kom ind i mit værelse i morges med en fremmed, hvis ansigt jeg genkendte, men hvis navn jeg ikke kunne huske. Det var Herr Esser, den violinist vi mødte i Mainz for atten år siden, og hvis spil du kritiserede, da du fortalte ham, at han spillede godt, men han tilføjede for mange noder, og han burde spille musikken, som den var noteret. Han kommer fra Wien og skiltet på hans dør beskriver ham som: Herr Esser, Ridder af Den gyldne Spore. Deres Tjener hr. kollega! Han gør et stort nummer ud af at bære sin orden, og jeg tvivler ikke om, at han vil vise sin spore frem for alverden med stor succes sammen med sin violin, viola d amoren og resten, og dertil fremvise øvrige enestående eksempler på sin kunst. For jeg har hørt, at han spiller en hel koncert af egen komposition udelukkende på en omstemt G-streng. På den anden side kan det være, at han er en udmærket violinist, som skjuler sine virkelig evner bag en charlatans numre. Basta! Vi skal få at høre! Han er lige kommet fra Wien, hvor han gav en koncert i teatret, som jeg læste om i avisen. Ceccarelli kendte ham fra Italien. Men i dette øjeblik kommer Herr Esser for at ledsage din søster i dine sonater for violin og klaver. Så jeg må slutte nu, hvis jeg ikke skal komme for sent til posten. Jeg er netop kommet tilbage fra Vesper og Litani. Jeg vedlægger hele Varescos tekst med undtagelse af Raaffs sidste arie. Du vil finde flere regibemærkninger, som du må notere og sætte ind med det samme, så intet bliver glemt. Din søster og jeg kysser dig. Addio. Din oprigtige fader Mzt Send vores hilsner til alle LEOPOLD MOZART TIL SIN SØN, MÜNCHEN Salzburg, 9. december 1780 Her er dit tøj, præcis som det er. Jeg fik det lappet hurtigt, for hele taftforingen var i laser. Jeg skriver dette lørdag den 9. december halv ti om aftenen. Herr Esser gav koncert på teatret i dag, og han tjente faktisk 9 gylden. Han tager dagvognen og vil henvende sig til dig med det samme. Han er en munter gammel nar. Men han spiller (altså når han spiller for alvor) med det sikreste og mest forbløffende udtryk. Samtidigt har han et smukt adagiospil, hvilket de fleste gode allegro-spillere mangler. Men når han begynder at spille klovn, spiller han kun på G-strengen og med stor kunnen og teknik. Han kan udføre hele stykker med forbløffende hurtighed og præcision ved at slå på strengene med en træpind. Han spiller charmerende viola d amore. Men det, som slog mig mest, og til at begynde med opfattede jeg det som ret barnligt, var når han fløjtede. Han fløjter recitativer og arier så perfekt som nogen sanger med det rigtige udtryk, han anvender portamento, forsiringer, triller og så videre, og han akkompagnerer hele vejen igennem sig selv på violinen. Han kom for at besøge os hver dag (og drak som en fisk). Hans store talent skaffer ham en del penge (og alligevel har han aldrig kontanter). Addio. Vi kysser dig begge. Jeg skriver til dig igen på mandag. Farvel. Jeg er din trofaste fader. Mzt Du vil finde de to trompetdæmpere pakket sammen med tøjet. I går fik grevinde Ernstin den sidste olie. I dag har hun gjort testamente

18 LEOPOLD MOZART TIL SIN SØN, MÜNCHEN (UDDRAG) Mon tres cher Fils! Salzburg, 11. december 1780 Du må have modtaget dit sorte sæt tøj med postvognen. (...) Herr Esser, som sikkert bor hos Albert, må have besøgt dig nu. (...) Angående Schachtners drama [Zaide, cj] er det umuligt at sige noget nu, for teatrene er lukkede, og det er ikke til at få noget ud af Kejseren, som normalt interesserer sig for alt det, som angår teatrene. Det er bedst at lade tingene ligge, da musikken ikke er færdig. Desuden, hvem ved, om ikke den opera senere vil give dig mulighed for at komme til Wien? Jeg vedlægger nogle bemærkninger fra Varesco og også arien. Både 1. akt med oversættelse og sandsynligvis også 2. akt vil komme til München i næste uge med postvognen. Jeg håber, du har det godt. Jeg vil råde dig til, når du komponerer, ikke kun at tænke på det musikalske, men også på det umusikalske publikum. Du må huske, at for hver ti virkelige kendere er der hundrede ignoranter. Så overse ikke den såkaldt populære stil, som kildrer de lange ører. Hvad med partituret? Skal du ikke have det kopieret? Du må tænke over, hvad du vil, og du må lave fornuftige aftaler. Det vederlag du får er så lille, at du ikke kan lade dem beholde partituret. Farvel. Send vore hilsner til alle, ganske som alle her sender deres hilsner til dig. Vi kysser dig millioner af gange, og jeg er din trofaste gamle fader. L. Mzt Skynd dig ikke for meget med tredje akt. Du skal nok nå det. Når enden er god er alting godt! MOZART TIL SIN FAR, SALZBURG Mon trés cher Pére München, 13. december 1780 Jeg har modtaget Deres sidste brev med ændringerne og scenen til Panzacchi, og også tøjet og trompetdæmperne. Nu håber jeg at få Raaffs arie meget snart. Herr Esser har endnu ikke besøgt mig. Han får ikke let ved at finde mit logi. Han talte med Cannabich i teatret. Deres sidste to breve forekom mig alt for korte, så jeg ledte alle lommerne igennem i mit sorte sæt tøj for at se, om jeg kunne finde noget mere. Nå, i Wien og i hele kejserriget vil teaterne blive åbnet om seks uger et vældig fornuftigt arrangement, for hvis sørgetiden bliver urimeligt forlænget, gør den ikke den afdøde herre eller dame halvt så meget godt, som den generer andre mennesker. Bliver Herr Schikaneder i Salzburg? Hvis han gør, så kan han stadig nå at se og høre min opera. Folk i München fatter ikke, at sørgetiden skulle vare tre måneder, når den i kurfyrstens tilfælde kun varede seks uger. Teatret fortsætter imidlertid som sædvanligt. De fortalte ikke, hvordan Herr Esser spillede mine [violin]sonater? Dårligt? Eller meget godt? Komedien Wie man sich die Sache denkt eller Die zwei schlaflosen Nächte er charmerende. Jeg så den her nej nej, jeg så den ikke, jeg læste den bare, for den har ikke været opført; i øvrigt har jeg kun været i teatret en gang, for jeg har ikke tid, da aftenen for mig er den bedste tid til at komponere. Hvis Hendes Nåde, den meget følsomme og elegante Fru von Robinig, ikke denne gang udsætter sin rejse til München en smule, vil hun ikke høre en eneste node af min opera. Jeg mener imidlertid, at Hendes Nåde i sin overdådige visdom vil lytte til Deres fremragende søn, og blive her lidt længere. Jeg formoder, at Deres del af portrættet er i gang, og uden tvivl også min søsters? Hvordan ser det ud? Har De fået et svar fra vores udsending i Wetzlar? Jeg har glemt hans navn Fuchs, tror jeg jeg mener, om duetterne for to klaverer. Det er altid tilfredsstillende at forklare en ting ordentligt og arierne i Aesops håndskrift ligger, formoder jeg, stadig på bordet? Send dem til mig med postvognen, så jeg selv kan give dem til Herr von Dummhoff, som vil sende dem videre uden vederlag. Til hvem? Jamen, til Heckmann en charmerende fyr, ikke? Og en lidenskabelig musikelsker. Åh Herr Sieger! I dag kommer de vigtigste ting frem til sidst og jeg kan ikke gøre for det. Forleden da jeg havde spist frokost med Lisel Wendling, kørte jeg med le Grand til Cannabich (for det sneede voldsomt). Familiens medlemmer så ud af vinduet, og troede, at det var Dem, og at vi to endelig var blevet forenede. Jeg forstod ingenting, indtil jeg fik at vide ovenpå, hvorfor både Karl og børnene løb ned for at møde os og hvorfor de, da de så Le Grand ikke sagde et ord, men så meget skuffede ud. Nå, jeg vil ikke skrive mere, for De har skrevet så lidt til mig. Jeg vil bare tilføje, at M. Eck, som i dette øjeblik har sneget sig ind i mit værelse for at hente sit sværd, som han glemte sidst han var her, sender tusinder af hilsner til Theresa, Pimperl, jomfru Mizerl, Katherl Gilowsky, min søster, og sidst af alle til Dem selv. Hans søn og arving fyldte hele hans seng sidste nat med spyt, pis og lort. Intet mere. Send mine hilsner til alle og jeg har hilsner at overlevere til Dem fra alle i München. Nå, jeg må standse, ellers må jeg ride efter postvognen med brevet i hånden. Adieu. Jeg kysser Deres hånd tusind gange og omfavner min søster af hele mit hjerte og er for evigt Deres mest lydige søn Wolfgang Mozart Kys Theresa, men hvis De ikke kan få Dem selv til det, så kan Hutterer. Tusind kys til Pimperl. Adieu. LEOPOLD MOZART TIL SIN SØN, MÜNCHEN (UDDRAG) Mon très cher Fils Salzburg, 15. december 1780 Du siger, at mine breve er korte; men ærlig talt, hvilke nyheder kan jeg sende dig fra Salzburg? Du har nu modtaget arien til Herr Raaff, som vi sender vore hilsner. Jeg sendte den med posten mandag, så den må have nået dig tirsdag aften eller onsdag morgen. Det er umuligt at skaffe dæmpere til horn, men Herr Fiala fortæller mig imidlertid, at hans svigerfar Herr Proschalka har et par. Fiala har lige besøgt mig og han viste mig et brev fra Herr Becke fyldt med lovprisninger af din 34 35

19 musik til 1. akt. Han sagde at glædestårer kom ham i øjnene, da han hørte den, og at alle de medvirkende mente, at dette var den smukkeste musik, de nogensinde havde hørt, at alt var så nyt og mærkværdigt at de nu skulle til at prøve på 2. akt at han derefter ville skrive til mig at jeg må tilgive, at han ikke har skrevet før, da han har været ret indisponeret etc. Jamen gudskelov da, at alt går godt. Jeg kender jo dine arbejder, og jeg er helt sikker på, at disse udsagn ikke er tomme komplimenter, for jeg er overbevist om, at din komposition, hvis den får en ordentlig udførelse, ikke kan undgå at virke. I går tog Herr Sieger alene ud for at besøge saltminerne ved Hallein, hvorefter han rejser til Wien. Han er ikke alene musikelsker, men en glimrende violinspiller, og i forgårs spillede han sammen med din søster nogle af dine trykte sonater i M. d Ypold og Herr Schikaneders nærvær. Han spiller desuden en smule klaver, er en yderst kompetent jurist og skal arbejde ved Det kejserlige Hofråd i Wien. Herr Esser udførte dine sonater ganske godt, når man ser bort fra, at han laver grimasser, hvilket er almindeligt for folk af hans slags, og han spiller på en lidt afstumpet og tør måde. Du ved naturligvis, at den slags musikere ikke kan udføre noget naturligt. Åh, hvor er der få, der spiller som jeg kan lide det! Hvad angår sørgetiden for den afdøde Kejserinde, følger folk her hoffet i München, det vil sige: Hofsorg i tre måneder. Teaterforestillingerne fortsætter. Schikaneder har aflyst sit engagement i Laybach, han bliver her og er fast besluttet på at høre din opera. (...) Familieportrættet ligger stille, grunden er den, at da dagene var lange og lyse, var din søster syg, og jeg selv var forkølet og led af en ret slem gigt. Jeg fortalte dig ikke noget om det, for jeg ville ikke gøre dig bekymret. Desuden passer jeg, som du ved, altid på mig selv. (...) I mellemtiden har jeg fået brev fra Madame Duschek med en tekst til en arie. Jeg har allerede svaret hende, at intet kan lade sig gøre før i det nye år. Hun nævnte, at du stadig skyldte hende den sidste arie. Så, da hun lod til at have travlt, måtte jeg gøre det helt klart for hende, så venligt jeg kunne, at det var umuligt for dig at komponere noget til hende nu. Nå, jeg har ikke flere nyheder. Vi kysser dig begge og jeg er din gamle ærlige fader L Mzt Jeg sender et par sokker med postkusken. MOZART TIL SIN FAR, SALZBURG Mon trés cher Pére! München, 16. december 1780 Herr Esser besøgte mig i går for første gang. Da han var i Salzburg, gik han så til fods eller kørte han altid rundt i en vogn, som han gør her? Jeg kan ikke forestille mig, at den smule penge, han tjente, forbliver længe i hans pung. Vi spiser frokost sammen på søndag hos Cannabich, hvor han vil lade os høre sine soloer, både de alvorlige og de fjollede. Han siger, at han ikke vil give koncert her, han vil heller ikke spille ved hoffet. Han gør heller intet for at komme til det. Han siger, at hvis Kurfyrsten ønsker at høre ham Eh bien her er jeg det skulle være mig en fornøjelse men jeg vil ikke mase mig på. Nå, men alt i alt, han er nok en ærlig nar fanden tage det! ridder skulle jeg have sagt. Han spurgte mig, hvorfor jeg ikke gik med min spore? Jeg sagde, at jeg havde en i hovedet, som det var hårdt nok at gå rundt med. Han var venlig nok til at børste min frakke en smule, idet han sagde: Den ene ridder må jo hjælpe den anden. Ikke desto mindre, da han om eftermiddagen kom til Cannabich havde glemsomhed, formoder jeg, fået ham til at efterlade sin spore derhjemme (jeg mener, den udvendige, den man kunne se) eller også havde han skjult den så godt, at der ikke var det mindste spor af den. Nå, jeg må skynde mig, inden jeg glemmer det igen takket være vandet og luften her er både Madame og Mlle Cannabich begge ved at blive ret tykke om halsen; hvilket i den sidste ende kan føre til struma. Himlen forbyde det! De tager et særligt pulver, hvad i alverden er det? Nej det hedder det ikke. I hvert fald hjælper det ikke spor. Så jeg har taget mig den frihed at anbefale dem det, vi kalder strumapiller, idet jeg, for at forhøje pillernes værdi, lod som om min søster havde haft tre, den ene større end den anden, og at hun endelig takket være disse fremragende piller slap helt af med dem. Hvis de kan laves her, så send mig recepten. Men hvis man kun kan få dem i Salzburg, så send mig en lille portion af dem med næste postvogn, kontant eller pr efterkrav. De kender min adresse. Historien om Kurfyrstinden er en førsteklasses løgn. Bare fordi Kejserinden er død tror folk, at den ene højtstående kvinde efter den anden må lide samme skæbne. Markgreven af Ansprachs død er allerede blevet annonceret, og Kurfyrsten siges at have været udsat for et fald og at lide af en eller anden indre sygdom. Jeg indrømmer da gerne, at han er en smule indisponeret, måske også af politiske grunde, jeg mener når man tænker på kirkesagerne. Herr Bergopsoomer og hans kone, tidligere frøken Schindler, kommer måske til München, for grev Seeau fortalte mig i går, at han havde breve fra ham, hvor han spurgte, om han kunne give en koncert her, og om det kunne betale sig. Men jeg ved ikke, om han kommer, når han får Grevens svar. Der er prøve på 1. og 2. akt igen i eftermiddag i Grevens bolig; så skal vi have en kammerprøve bare på 3. akt, og derefter går vi direkte til teatret. Prøven er blevet udskudt igen og igen på grund af kopisten hvilket har gjort grev Sensheim djævelsk rasende. Hvad angår kopiering af partituret har der ikke været grund til at gå omkring den varme grød. Jeg har helt enkelt været ærlig over for Greven. Det var helt almindeligt i Mannheim (i tilfælde hvor kapelmesteren blev godt betalt), at originalpartituret blev overladt til ham; og grunden til at kopieringen af stemmerne i mit tilfælde er foretaget endnu hurtigere end normalt (for 1. akt er allerede kopieret) er at Danzi, cellisten, som er ved at komme lidt op i årene, ikke kan læse mine små noder i mørket om aftenen. Hvad angår den populære smag, skal De ikke være bange, for i min opera er der musik til alle slags 36 37

20 mennesker, bare ikke de langørede. Og nu vi taler om dem, hvordan går det med Ærkebiskoppen? På mandag har jeg været væk fra Salzburg i seks uger. De ved, kære fader, at det kun er for at glæde Dem, at jeg bliver der, havde jeg fulgt mine lyster den dag, ville jeg have pisket min ende med min sidste kontrakt, for jeg sværger ved min ære, at det ikke er Salzburg, men ærkebiskoppen og hans opblæste adelsfolk, som hver dag bliver mere og mere uudholdelige for mig. Derfor ville jeg blive lykkelig, hvis han sendte mig et par ord om, at han ikke længere behøvede mine tjenester; for med den støtte, jeg nu får her, ville både min nuværende og kommende position være sikret, hvis man ser bort fra dødsfald, hvilket ingen jo kan vide sig sikker mod, men som slet ikke er så stor en ulykke for en talentfuld ugift mand. Men jeg vil gøre alt i verden for at glæde Dem. Alligevel ville det være mindre trættende for mig, hvis jeg kunne tage lidt væk en gang imellem, bare for at få luft. De ved, hvor svært det var at slippe væk denne gang, og uden tvingende grund er der ikke den mindste chance for at sådan noget sker igen. Bare tanken kan få en til at græde. Så væk med tanken. Adieu! jeg kysser Deres hænder tusind gange og omfavner min søster af hele mit hjerte og er for evigt Deres mest lydige søn. Wolfgang Amadé Mozart Besøg mig i München snart og hør min opera og fortæl mig, om det er forkert af mig at komme i dårligt humør, når jeg tænker på Salzburg! Adieu mine hilsner til alle mine gode venner og hilsner fra alle her, og især fra familien Cannabich. NANNERL MOZART TIL SIN BROR, MÜNCHEN (UDDRAG) Kæreste bror Salzburg, 18. december 1780 Jeg er så glad for, at du har det godt igen og at du, så vidt man kan bedømme af dit brev, er i godt humør. Her sender jeg det sidste af listen over stykker, som blev opført før advent. (... ) Sidste torsdag den 14. begyndte vi at gå sørgeklædt for den afdøde kejserinde, og det skal vare tre måneder ligesom i München. Hvis ærkebiskoppen virkelig rejser til Wien, det har jeg igen hørt at han vil, er der mange mennesker fra Salzburg, som vil tage til München for at høre din opera. M. Fiala og den unge Weinrother har besluttet sig for at gøre det. (... ) Hav det godt indtil vi snart, håber jeg, skal møde dig i München. Jeg er din oprigtige og elskende søster Marie Anne Mozart Katherl Gilowsky ville meget gerne tage med os til München, hvis hun bare kunne finde gratis kost og logi et sted. Men det bliver for dyrt for os, hvis vi også skal betale for hende. EFTERSKRIFT AF LEOPOLD MOZART Salzburg, 18. december 1780 Jeg har netop modtaget dit brev fra den 16. december. Da han var i Salzburg gik Herr Esser rundt til fods og han var iklædt sit sorte tøj med sporen på hvilket, hvis jeg husker ret, udgjorde hele hans garderobe, skønt jeg ved med sikkerhed, at han tjente en hel del penge i Wien. Desuden må han have tjent 70 gylden, her ud over det han brugte på almindelige omkostninger. Han er virkelig en flink fyr, men en idiotisk nar, når det drejer sig om penge. Han har mange gode egenskaber, men han spilder dem med sit charlataneri og tjener penge og vinder beundring takket være ignoranter. Strumapillerne kommer med postvognen. Din søster takker dig for din charmerende anbefaling som skulle bygge på hendes tre strumaer. Hun vil meget gerne optræde som en typisk salzburgerinde med en lille struma, som vores nationale kendetegn på skønhed. Hvad angår de seks ugers fravær, vil jeg svare med næste post. Lige nu har jeg for lidt tid. Hav det godt. Vi kysser dig begge høfligt, og jeg er din trofaste gamle fader Mzt Hele operaen skrevet af og gjort klar til trykning med italiensk og tysk tekst side om side følger med næste postvogn. Jeg har brugt så mange penge på breve og post for Hans Excellence grev Seeau, at jeg efterhånden ikke ved, hvad det beløber sig til. Men jeg håber, at han vil dække det for mig. Jeg har i mine tidligere breve sagt, og nu gentager jeg det, at jeg ikke tvivler på kvaliteten af din komposition, og jeg tror på dens succes, specielt, hvis du har et godt orkester; og det har du jo. Questo basta! Jeg håber, at den anden prøve gik lige så tilfredsstillende som den første; og 3. akt på samme måde. Finis coronat opus. Oh! Oh! Finis Corona Topus. Farvel. MOZART TIL SIN FAR, SALZBURG (UDDRAG) Mon trés cher Pére München, 19. december 1780 Jeg har modtaget arien til Raaff (som sender sine hilsner til Dem), de to trompetdæmpere, Deres brev fra den 15. og et par sokker. Den anden prøve gik lige så godt som den første. Orkestret og hele publikum opdagede til deres glæde, at anden akt faktisk var mere udtryksfuld og original end første. Næste lørdag skal begge akter prøves igen. Men denne gang bliver prøven afholdt i en stor sal på slottet, og det har jeg længe drømt om, for der er ikke tilstrækkelig plads hos grev Seeau. Kurfyrsten vil lytte incognito i et tilstødende lokale. Nå, men som Cannabich sagde til mig: Vi skal prøve som bare Fanden. Ved den sidste prøve løb sveden af ham. (...) Herr Esser overværede også min prøve. Han skulle have spist frokost hos Cannabich på søndag. Men han fandt en mulighed for at komme til Augsburg af sted med ham! Bon voyage! Han kom for at sige farvel, det fortæller man mig, men jeg var ikke hjemme; jeg var hos grevinde Baumgarten